Handelsbetingelser

 

Studio No. 10 - By Gryholt & Faurby Aps

Hans Hartvig Seedorfs Stræde nr. 10, st. tv.

Aarhus C, 8000

 

Betaling

Studio No. 10 - By Gryholt & Faurby modtager kun betaling kontant, med MobilePay eller bankoverførsel. Betalingen afregnes efter behandling er udført eller udlevering af produkter.

Alle beløb oplyses inklusiv moms i danske kroner (DKK).


Fortrydelsesret

Der er 14 dages fuld returret på uåbnede produkter ved fremvisning af gyldig kvittering i salonen.

Der er ikke fortrydelsesret på behandlinger.

Eventuelle returneringsomkostninger hæfter køber selv for.

Ønske om brug af fortrydelsesret kan meddeles over mail til studiono10@hairtools.dk. I meddelelsen skal der tydeliggøres ønske om brug af fortrydelsesret.


Varens stand

Du hæfter for forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og funktion. Dette betyder du ikke må have benyttet varen. Der er mulighed for samples som kan afprøves i salonen inden køb.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragtes den som brugt og af forringet værdi. Dette betyder, at du ved fortrydelse af købet får en mindre del eller intet af købsbeløbet retur. Det er udelukkende op til Studio No. 10 at vurdere varens stand.


Reklamation

Der gives 2 års reklamationsret på produkter i henhold til den danske købelov. Reklamationsretten gælder for alle fejl i materiale og fabrikation.

Reklamation vedr. fejl og mangler skal meddeles til Studio No. 10 i rimelig tid efter købsdato. Her anses max. to måneder som rimelig tid, med mindre andet er aftalt. Køber hæfter for alle fragtomkostninger.

Reklamationen frafalder ved forkert eller ualmindelig betjening af produktet.